VetStat-klyngen
Projekt 2020-2024: Evidensbaseret anvendelse af VetStat-data i forskning og beredskab
Projektleder
Lektor Helle Stege, hst@sund.ku.dk
Andre deltagere
Adjunkt Amanda Brinch Kruse
Professor Liza Rosenbaum Nielsen
Ph.d. studerende Anne-Sofie Glavind (VetStat-svin og andre dyrearter)
Ph.d. studerende Jeanette Kristensen (VetStat-Kvæg)
Post doc Alice Puk Skarbye
Formål
Projektets overordnede formål er at fremme VetStat-baseret forskning indenfor alle dyrearter med fokus på at vurdere og forbedre evidensen i anvendelsen af data fra VetStat samt at øge forståelsen af dataoprindelse, effekt af forskellige former for dataaggregering og potentielle fejlkilder i estimater af antibiotikaforbrug i dyr, herunder:
- at koordinere forskning og udvikling indenfor området, internt og eksternt, og sikre at emner af særlig interesse for FVST og/eller nødvendige for myndighedsbetjeningen løbende bliver inkluderet,
- at korrekturlæse og validere dataudtræk og rapportere det aktuelle antibiotikaforbrug i forskellige relevante stratificeringer indenfor dyrearterne samt analysere for specifikke trends,
- at udarbejde automatiserede udtræk og standardiserede rapporter, der kan bruges i sundhedsovervågning, besætningsrådgivning og til myndighedsbetjeningen,
- at sikre, at der til enhver tid er personer, der er fagligt kompetente og ansvarlige for disse opgaver tilgængelige til at løfte myndighedsbetjeningsopgaver, herunder at sikre generationsskifte indenfor området, samt
- at sikre kompetenceudvikling hos (nyuddannede) dyrlæger og forskere, der anvender VetStat-data til løsning af rådgivnings-, udviklings- og forskningsopgaver.
Projektet består af 3 delprojekter
VetStat-baseret forskning og myndighedsbetjening, primært vedrørende svin og kvæg, samt databaseret sundhedsovervågning.
Projektet gennemføres hovedsageligt af adjunkt Amanda Brinch Kruse.
PhD projekt: Databaseret sundhedsovervågning for svin samt antibiotikaforbrug og -trends for kæledyr, heste, mink, fisk og fjerkræ.
PhD projektet: Evaluering af VetStat-opgørelser og udvikling af forbedrede kvantificeringsmetoder for medicinforbruget i kvægbesætninger.
Baggrund, relevans og perspektiv:
Der opsamles løbende store mængder af information omkring danske dyrehold og det veterinære medicinforbrug. Automatiserede udtræk og kombinationer af disse data i samlede rapporter vil kunne udgøre et værdifuldt værktøj for dyrlæger, landmænd og myndigheder, og vil kunne bruges i forskning, sundhedsovervågning og risikovurderinger. Da der er flest tilgængelige data for svin, vil det i første omgang være denne dyreart, der fokuseres på mht. udvikling af automatiserede udtræk / rapporter samt rådgivningsværktøjer.
Foreløbig har der næsten udelukkende været rapporteret om antibiotikaforbruget til svin. Det er relevant at undersøge forbruget til andre dyrearter samt vurdere i hvilket omfang, der anvendes kritisk vigtige typer af antibiotika, om det aktuelle forbrug kan tænkes potentielt at selektere for resistens, eller om forbruget på anden måde kan udgøre en sundhedsrisiko for mennesker. FVST har derfor specifikt udtrykt ønske om sådanne opgørelser på andre dyrearter udover svin.
Som det er sket for dyrearten svin i mange tidligere projekter, bør kvaliteten af tilgængelige registreringer vedrørende kvæg i Vetstat samt regnerutinernes/kvantificeringsmetodernes pålidelighed evalueres. Disse data er mere komplicerede end for de øvrige dyrearter, da de dels omfatter en aggregering fra enkeltdyr- til besætningsniveau (i Kvægdatabasen) dels ofte bliver indberettet af individuelle dyrlæger via f.eks. online indtastningsskemaer. Dette gør fejlmulighederne langt større end når data baseres på apotekernes registreringer, som er den primære indberetningsvej for svin. Når fejlkilderne forstås bedre, er det muligt at undersøge mønstre og sammenhænge over tid, der kan øge forståelsen af, hvordan medicinforbruget har udviklet sig i kvægbruget over tid og evt. kan justeres for at reducere risikoen for resistensudvikling.
Det er vigtigt, at der løbende uddannes medarbejdere med kompetencer indenfor datahåndtering og epidemiologi, der kan forestå arbejdet med de veterinære databaser og sikre myndighedsbetjeningen fremover.
Det er ligeledes vigtigt, at nye viden og information fra arbejdet med VetStat-data løbende formidles ud til fremtidige og fungerende praktiserende dyrlæger, der indberetter og har brug for at forstå VetStat-data og opgørelser i deres rådgivningsarbejde.
