Forskningen ved Dansk Veterinær Konsortium

Dansk Veterinær Konsortium udfører en betydelig forskning inden for området alvorligt smitsomme husdyrsygdomme, herunder eksotiske, emerging og zoonotiske sygdomme med fokus på vigtige aspekter vedr. diagnostik, overvågning og bekæmpelse af disse sygdomme. Danmark er fri for alvorligt smitsomme husdyrssygdomme, og det er derfor vigtigt, at der gennem forskning opnås kendskab til og erfaring i såvel kliniske som alle diagnostiske aspekter vedrørende disse agens. Dette opnås ved at vi studerer både agens og agens/værtsmekanismer gennem virulens og patogenesestudier virus samt ved at vi undersøger sygdommenes infektionsdynamik, spredning og kontrolmuligheder.

Der er endvidere en tendens til at nye vektorer og vektorbårne infektioner spreder sig til og etablerer sig i Europa. Gennem forskning arbejder vi på at opnå en øget viden om vektorers biologi, forekomst og taksonomi samt om infektionernes smittepotentiale. Der fokuseres på at etablere risikobaseret overvågning af vektorer og vektorbårne sygdomme.

Forskningen er såvel basal som anvendelsesorienteret og er i høj grad rettet mod at understøtte beredskabet, herunder rådgivning af myndigheder og erhverv. Med det etablerede forskningsmæssige set-up, der i stigende grad omfatter indgående kendskab til det genetiske grundlag såvel på vært- som på patogensiden, arbejdes der integreret med in-silico (bioinformatisk), in-vitro (laboratorie, cellekulturer)- og in-vivo (dyreforsøg)-metoder. Denne tilgang kombineret med avancerede molekylære metoder gør det muligt for Dansk Veterinær Konsortium at udføre forskning på højeste internationale niveau og være en attraktiv samarbejdspartner. Forskning er desuden karakteriseret ved et meget udstrakt og stærkt tværfagligt samarbejde med adskillige forskningsinstitutioner på nationalt og internationalt plan.

Blandt konsortiets forskningsmæssige kerneområder er influenzavirus i fugle og svin. Forskningen er fokuseret på udredningen af de faktorer, der afgør om et givet influenza-isolat kan smitte mennesker (zoonotiske aspekter), og hvilke virale determinanter, der er ansvarlig for, at virus kan forårsage alvorlig sygdom. 

Forskningen inden for influenzavirus er essentiel for forskningsmæssigt at understøtte et forudseende veterinært beredskab og en opdateret diagnostisk portefølje i Dansk veterinær Konsortium, samtidig med at resultaterne bidrager med vigtig ny viden, der kan anvendes direkte i vurderingen af den zoonotiske risiko for fremtidige nye influenzavirus. Forskningsaktiviteterne foregår både i cellekulturer og i dyremodeller. Et reverse genetic system til manipulation af influenzavirus er etableret, og gruppen anvender såvel konventionel som NGS (Next Generation Sequencing) til detaljerede analyser af virusevolution. Forskning udført inden for konsortiet var den første til at demonstrere fordelingen og sammensætningen af influenza A virus receptorer i svin.

Konsortiet deltager i EU og nationale projekter vedrørende andre vigtige virusinfektioner som PRRSV, Hepatitis E, diarre hos svin, virus hos kalve, fjerkræ, mink og vildt, samt innovationsprojekter vedrørende udvikling og anvendelse af vacciner til forebyggelse af sygdomme hos produktionsdyr. Denne forskning indenfor almindeligt forekommende (enzootiske) virusinfektioner foregår i tæt samarbejde med og delvist finansieret af organisationerne Landbrug & Fødevarer, SEGES samt Danish Fur, og bidrager til at fastholde Danmarks konkurrenceevne inden for den husdyrproduktion ligesom forskningen bidrager til forbedret dyrevelfærd, højere produktivitet, samt en bedre fødevaresikkerhed.

Den største del af antibiotikaforbruget til dyr går til behandling af grise, og der er i forskningen i det Danske Veterinærkonsortium stor fokus på anvendelse af antibiotika til denne dyreart. Forskningen omfatter blandt andet udvikling af nye vacciner, der kan begrænse eller helt overflødiggøre flokbehandling af grise mod diarre ved fravænning og mod bakterieinfektion i lungerne. Ligeledes undersøges, hvornår det er nødvendigt at behandle mod diarre for at undgå store produktionstab og dyrevelfærdsproblemer, versus at grisenes eget immunsystem kan klare problemet. Konsortiet forsøger også at tilvejebringe forbedrede diagnostiske metoder (kliniske og mikrobiologiske), der kan anvendes som beslutningsværktøjer i forbindelse med iværksættelse af behandlinger, og der forskes i hvilke bakterier, der især er årsag til navlebetændelser hos nyfødte grise. Her forsøger konsortiet, som ved tarmbetændelser, at tilvejebringe bedre metoder til at afgøre, om det rent faktisk er nødvendigt at behandle pattegrisene.

Diarre hos fravænningsgrise forbygges p.t. ved tildeling af zink-oxid til foderet i den kritiske periode efter fravænning. På grund af fare for ophobning af stoffet i naturen udfases brug af dette stof senest i 2022, og der er efterspørges holdbare alternativer. Forskningen inden for konsortiet afprøver effekten af behandlinger af syge dyr med forskellige alternativer til antibiotika, for eksempel bakterievirus og antibakterielle peptider, og der forskes i metoder til at forhindre resistente bakterier i at udtrykke deres resistensgener. Der produceres allerede grise i Danmark helt uden brug af antibiotika, og principper anvendt i denne produktionsform følges nøje, med henblik på at kunne overflytte de bedste principper til den konventionelle produktion.

Methicillin-resistente staphylokokker (MRSA) er udbredt i danske svinestalde. Disse bakterier er uønskede fordi MRSA udgør en mulig trussel mod mennesker med svagt immunsystem, typisk i hospitalsmiljøer og på plejehjem. Konsortiet forsker i hvordan forekomst at disse bakterier kan begrænses hos grise, og hvordan man bedst forhindrer at MRSA bringes fra stalde til det omgivende samfund. Sideløbende holdes øje med forekomst af MRSA hos andre dyrgrupper, herunder også familiedyrene.

Antibiotikaforbrug hos kvæg drives primært af behandling af yverbetændelser hos de voksne køer og lungebetændelser hos kalvene. Konsortiet deltager i det nyetablerede danske center for yversundhed, der har til formål at finde de bedste måder at reducere forekomst af yverbetændelser, og der udføres forskning inden for lungebetændelser hos kalve med henblik på at sikre robuste kalve, der ikke bliver syge, og med henblik på at forbedre de diagnostiske metoder, der kan fortælle hvilke bakterier og virus der er skyld i lungebetændelserne. Desuden forsker konsortiet i sammenhængen mellem antibiotikaforbruget registreret i og opgjort baseret på VetStat og forbrugsmønstrene i de danske kvægbesætninger.

Fjerkræproduktionen i Danmark har meget lavt forbrug af antibiotika på grund af høj smittebeskyttelse, udbredt brug af vacciner og god management. Konsortiet deltager i forskningsprojekter sammen med branchen for at sikre at denne gunstige situation kan opretholdes, blandt andet ved at udvikle og afprøve vacciner mod de behandlingskrævende bakterieinfektioner.

Diagnostik af antibiotikaresistens og af de bakterier, der giver anledning til de behandlingskrævende sygdomme, støttes nu om dage i høj grad af informationer fra den fulde DNA sekvens af bakterierne. Genomsekvenser anvendes nu rutinemæssigt som grundlag for artsbestemmelse, antibiotika-resistensprofilering og smitteeftersporing. Konsortiet udfører løbende forskning med henblik på at optimere anvendelsen af disse teknikker i løbende overvågning af antibiotikaresistens hos bakterier fra dyr og mennesker. 

Antibiotikaresistens er et globalt problem. Dansk Veterinærkonsortium støtter forskeruddannelse i lav- og mellemindkomstlande, med henblik på at sikre korrekt overvågning af resistens og deltager i forskningsprojekter med forskere fra udvalgte lande med henblik på at øge forståelsen af resistensproblemet i disse lande.

Laboratoriet for Akvatisk Patobiologi (LAP) leder Dansk Fiskeimmunologisk Forskningscenter og netværk (DAFINET) og varetager forskning indenfor diagnostik af akvatiske patogener og immunitetsudvikling i forbindelse med infektioner og vaccination, herunder brug af rekombinante vacciner og disses effekt på fiskens immunsystem.

Et særligt forskningsområde omfatter sammenhængen mellem medfødte immunkomponenter og resistens mod bakterielle og parasitære patogener (genetisk selektion af sygdomsresistente fisk).

Desuden forskes der i zoonotiske parasitter i bløddyr (trichobilharziose), fisk (anisakidose), fugle (trichobilharziose, cryptocotylose) og marine pattedyr (ikter, bændelorm, nematoder).

Dansk Veterinær Konsortium gennemfører betydelig forskning inden for parasitter i husdyrproduktionen og i familiedyr med hovedvægt på anmeldepligtige og zoonotiske infektioner, samt sygdomme i vildt. Nuværende fokus i produktionsdyr er toxoplasmose, cryptosporidiose, giardiose, infektioner med spolorm i en række arter, trichuriose og fasciolose i relation til diagnostik og overvågning, vært-parasitinteraktioner, forekomst og forskellige metoder til kontrol, hvor risikoen for lægemiddelresistens minimeres. Løbende gennemføres undersøgelser af forekomst af zoonotiske parasitter (flere nævnt ovenfor) i familiedyr – hund og kat.

Igangværende forskningsprojekter inden for vildtsygdomme omfatter undersøgelser af mave- tarmsundhed hos rådyr og sammenhænge med den mikrobielle sammensætning (mikrobiota) i maver og tarm.

Herudover planlægges særlige overvågningsprogrammer, baseret på selekteret dyremateriale, fra den vilde fauna for parasitære sygdomme, som eksempelvis rævens dværgbændelorm, toxoplasmose og trikiner, der alle har zoonotisk potentiale og hvor kontrol bør gennemføres i et One Health perspektiv.