Akvatiske sygdomme
Laboratoriet for Akvatisk Patobiologi (LAP), KU-SUND har indenfor rammerne af Dansk Veterinær Konsortium etableret et samarbejde med Sektion for Fiskesygdomme (DTU-Aqua) i et Dansk Center for Akvatisk Sundhed mhp på bred dækning af akvatisk sundhed i Danmark.
LAP varetager specielt rådgivning vedr. forebyggelse og behandling af parasitære lidelser i akvatiske organismer. Der er særligt fokus på parasitære sygdomme i opdrættede og vilde fiskebestande, herunder forekomst af zoonotiske parasitter i fiskeprodukter og i havpattedyr. Der rådgives desuden om zoonotiske sygdomme associeret med bløddyr (snegle), såsom cercariel dermatitis (Swimmer’s itch – badekløe).
Desuden rådgiver LAP erhvervet med hensyn til de akvatiske dyrs immunrespons og optimeret brug af vacciner til fisk.