Fund af antistoffer mod H5 fugleinfluenza i danske hunde og herreløse katte, tyder på eksponering for højpatogen fugleinfluenzavirus
I begyndelsen af 2026 blev der, i forbindelse med et veterinært kandidatspeciale af Katrine Holm Jørgensen, indsamlet blodprøver fra hunde og herreløse katte, med det formål at undersøge for tilstedeværelsen af antistoffer mod H5 fugleinfluenza, som tegn på eksponering i Danmark. Projektet blev udført i et tæt samarbejde mellem Københavns Universitet og Statens Serum Institut.
Kattens Værn i Brøndby indsamlede 60 blodprøver fra herreløse katte, primært fra Sjælland, men også Lolland/Falster og Fyn. Fire smådyrsklinikker på Sjælland, Fyn og Bornholm bidrog med blodprøver fra 51 raske hunde, heraf var 11 jagthunde. Prøverne blev undersøgt for antistoffer mod influenza A virus generelt og specifikke H5 influenza antistoffer.
Der blev påvist H5 antistoffer i 27 % af jagthundene, mens kun 2,5 % af familiehundene testede positive. I alt var 8 % af de herreløse katte positive for H5 antistoffer. Foreløbige resultater i konfirmatoriske tests vist har vist at H5 antistofferne sandsynligvis er dannet som respons mod den højpatogene H5 fugleinfluenza, som de seneste år, i Danmark og globalt, har forårsaget omfattende udbrud i vilde fugle og tamfjerkræ, og et hidtil uset antal af smittede pattedyr. Yderligere var én jagthund kun positiv for generelle influenza A antistoffer, hvilket kan tyde på eksponering for en anden influenza end H5 fugleinfluenza.
På trods af det begrænsede antal prøver analyseret i dette studie, viste resultaterne, at hunde og herreløse katte har en reel risiko for at blive eksponeret for højpatogen H5 fugleinfluenza. Tilsvarende resultater er fundet i Holland. Specielt jagthunde har kontakt til vilde fugle, der kan være smittet med højpatogen fugleinfluenza, hvilket kan forklare den relativt høje andel af positive i denne gruppe. Da hunde og katte ofte har tæt kontakt til mennesker, kan der være en potentiel risiko for videre eksponering til mennesker, om end denne vurderes at være lav. Det er vigtigt, at man på smådyrsklinikker, når der opleves kliniske tegn som neurologiske og/eller respiratoriske tegn med eller uden feber, overvejer fugleinfluenza som differentialdiagnose, især ved historik om kontakt til vilde fugle. Der er beskrevet flere tilfælde, hvor de eneste kliniske tegn var neurologiske forstyrrelser, så fravær af respiratorisk sygdom, som ellers normalt kendetegner influenza, udelukker derfor ikke, at dyret er smittet med fugleinfluenza virus.
Fødevarestyrelsens information vedrørende fugleinfluenza til kæledyrsejere kan findes her
Kontakter:
Københavns Universitet:
Pia Ryt-Hansen
Piarh@sund.dk
Tlf: +45 35 33 45 30
Statens Serum Institut:
Charlotte Hjulsager
CKHJ@ssi.dk
Tlf. +45 32688480