Ny årsrapport fra overvågningen af sygdomme og dødsårsager hos vilde dyr
Faldvildtovervågningen finansieres af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø via jagttegnsmidler og bidrager til vidensgrundlag for natur- og vildtforvaltning. Siden 1. juli 2023 har Københavns Universitet haft kontrakt på opgaven med at obducere og undersøge indsendte dyr. Ordningen bygger på et stærkt samarbejde med borgere, jægere og naturinteresserede, der ved at indsende døde vilde dyr bidrager til overvågning af sundhed og sygdom i vildtbestande. Prøver fra dyrene indgår desuden i overvågningen af zoonoser som for eksempel rævens dværgbændelorm og trikiner.
Vektorbårne infektioner fylder mere i overvågningen
For første gang nogensinde er der i 2024 registreret udbrud af usutuvirus hos vilde fugle i Danmark. Infektionen spredes med myg og ramte især solsorte i sensommeren og efteråret 2024, hvor mere end tusinde solsorter blev fundet syge eller døde. 56 af de indsendte solsorte testede positive, og virus blev også påvist hos to store flagspætter og én rød glente.
Tularæmi (også kaldet harepest) er en alvorlig infektion, der kan spredes med både myg og flåter. I 2024 blev tularæmi diagnosticeret hos seks harer – det højeste antal i faldvildtordningens historie. Andelen af indsendte harer med tularæmi har været stigende gennem de seneste år.
I 2024 blev bluetonguevirus også for første gang påvist hos danske vildtlevende drøvtyggere (kronvildt og dåvildt). Bluetongue er en alvorlig infektionssygdom hos drøvtyggere, der spredes med mitter (små stikkende insekter). Rapporten fremhæver, at miljø- og klimarelaterede forhold kan påvirke udbredelsen og betydningen af vektorbårne sygdomme hos vildtlevende arter. Den mulige sammenhæng understreger behovet for fortsat overvågning af denne gruppe af sygdomme.
Fugleinfluenza hos både fugle og pattedyr
Højpatogen fugleinfluenza (H5N1) blev fortsat påvist hos vilde fuglearter som musvåger, vandrefalke og svaner. Derudover blev HPAI diagnosticeret hos én dansk ræv, hvilket viser, at smitte fortsat kan krydse mellem fugle og pattedyr. Da H5N1 er en zoonose, opfordrer forskerne borgerne til at udvise omhu og forsigtighed ved håndtering af døde eller syge dyr.
Fortsat sygdomsforekomst hos råvildt
Rådyr udgør fortsat størstedelen af de indsendte pattedyr. I 2024 blev der igen modtaget mange dyr med udtalt afmagring og diarré uden kendt årsag – symptomer forenelige med den såkaldte råvildtsyge. Forekomsten af disse tilfælde hænger sammen med faldende bestande flere steder i landet. Materiale fra de indsendte dyr indgår nu i forskningsprojekter, der skal afdække mulige årsagsfaktorer.
Ulovlig forgiftning af vilde fugle har ført til politianmeldelse
To alliker blev i 2024 påvist forgiftet med chloralose på en adresse i Aabenraa. Sagen blev politianmeldt. Det er andet år i træk, at ulovlig forgiftning af vilde fugle registreres i faldvildtordningen.
Stort engagement skaber stærkt vidensgrundlag
Mere end 1.000 dyr og fugle blev undersøgt i regi af faldvildtordningen i 2024.
Selvom rapporten samlet set viser god sundhed i de danske vildtbestande, dokumenterer de mange diagnoser, at ordningen fortsat er en vigtig kilde til viden om sygdomme og dødsårsager hos vildt.
Rapporten er udarbejdet af Københavns Universitet og Statens Serum Institut i regi af DK-VET-konsortiet, og kan downloades på www.vildtsundhed.dk