Rævens dværgbændelorm er igen påvist i ræve fra Højer
Rævens dværgbændelorm, Echinococcus multilocularis lever i tyndtarmen hos ræve, hunde, mårhunde m.fl. Voksne orm er kun ca. 4 mm lange. Ormens æg udskilles med dyrenes afføring til omgivelserne, hvorfra æggene optages af små gnavere. Her klækker æggene, og små larver migrerer til leveren, hvor der dannes cyster omkring larverne. Når gnaveren spises af en ræv, vil larverne udvikle sig til voksne orm i rævens tarm.
Hvis mennesker ved et uheld indtager bændelormens æg, vil der også dannes cyster i leveren. I lang tid vil man ikke kunne mærke at man er smittet, men med årene kan cysterne sprede sig og blive meget store. Det kan således tage helt op til 5-15 år før man får symptomer, som kan minde om symptomerne på leverkræft. Man kan bortoperere større cyster, men man kan aldrig fjerne dem helt, og med tiden vil små tilbageværende cyster vokse og sprede sig yderligere. Man vil derfor skulle behandles medicinsk resten af sit liv, for at holde infektionen nede.
Det er derfor vigtigt løbende at overvåge smitten i de danske ræve. I 2012-2015 blev det fundet, at 1,8% af 1073 danske ræve havde dværgbændelormen. Der var dog en høj lokal prævalens i Højer med 28,5% positive ræve og 3,5% positive ræve i Grindsted.
For at følge op på de tidligere fund har Københavns Universitet og Statens Serums Institut startet et nyt flerårigt overvågningsprogram, for at se om situationen har ændret sig. Undersøgelsen er finansieret af Fødevarestyrelsen og Miljøstyrelsen. Målet er at indsamle i alt 900 ræve over en periode på 3-4 år, med særligt fokus på det sydlige Jylland.
Indtil videre er 190 ræve fra hele Danmark blevet undersøgt, og seks ræve (3,2%) var positive. De positive ræve kom alle fra området omkring Højer, og det svarer til en lokal forekomst på 22,2% i Tønder kommune. De første resultater tyder derfor på, at der stadig er størst risiko for at møde smitten i Sønderjylland.
Der er stadig brug for flere ræve til undersøgelsen, og jægere m.fl. inviteres derfor til fortsat at bidrage med indsamling af ræve til undersøgelsen. Vi tager imod ræve fra hele landet, året rundt. Det er vigtigt at rævens dødsårsag (eksempelvis skudt ved regulering af bestanden, fundet død eller trafikdræbt) samt funddato og fundsted (GPS-koordinater eller post nummer). Vi skal kunne henføre eventuelle positive ræve til kommuneniveau. Vedlægges dine kontaktoplysninger vil vi give dig besked om resultatet. Rævene kan indleveres til Naturstyrelsens enheder, eller vi kan afhente rævene hos dig.
Se mere på https://patologivagten.dk/forskning-og-overvaagning/.
Mange tak, for jeres interesse i projektet.
Med venlig hilsen,
Dansk Veterinær Konsortium
Rosalina Rotovnik (SSI)
Mia Mylin Jensen (KU)
Anne Sofie Vedsted Hammer (KU)
Helena Mejer (KU)