DK-VET har fremsendt veterinær risikovurdering til Fødevarestyrelsen

En arbejdsgruppe under DK-VET har vurderet effekten af en række smitteforebyggende tiltag i forhold til en eventuel kommende minkproduktion i Danmark. Vurderingen ser på risikoen for smitte med SARS-CoV-2 mellem mink og mellem mennesker og mink.

Fødevarestyrelsen har bedt DK-VET om en vurdering af eventuelle relevante smitteforebyggende foranstaltninger ved genoptagelse af hold af mink (en veterinære risikovurdering).

DK-VET har nu fremsendt vurderingen til Fødevarestyrelsen. Vurderingen er udarbejdet af en særlig arbejdsgruppe under DK-VET.

Vurderingen indeholder gennemgangen af en række eventuelle tiltag, der vil kunne reducere smitte og smittespredning. Det har ikke været muligt for DK-VET at foretage en samlet vurdering af alle de inkluderede tiltag – heller ikke en vurdering af hver af de mulige kombinationer mellem tiltagene, om end de forskellige tiltag ventes at påvirke hinanden i en positiv synergieffekt.

DK-VETs vurdering skal ses i sammenhæng med Statens Serum Instituts vurdering af risikoen for den humane sundhed (en sundhedsfaglige risikovurdering).

Det vil efterfølgende være op til beslutningstagere at afgøre, om og hvilke/hvilken kombination af risikoreducerende tiltag, der eventuelt tages i brug, såfremt det bliver lovligt at holde mink i Danmark. 

Risikoen vil reduceres ved løbende overvågning af besætninger og personer med adgang til besætninger

Den vigtigste kilde til introduktion af SARS-CoV-2 i minkbesætninger vurderes at være smittede personer, der færdes i besætningerne. Ethvert tiltag, der kan reducere risikoen for at mink smittes fra mennesker, vil derfor påvirke alle øvrige risici forbundet med mink.

Introduktion fra smittede personer har været den mest sandsynlige introduktionsvej i en stor del af såvel danske som udenlandske minkbesætninger, om end årsagen til introduktion ikke har kunnet påvises i alle besætninger.

Risikoen for introduktion fra smittede personer vil være afhængig af smittetrykket i befolkningen, brug af værnemidler (personal protection equipment – PPE) og smitteovervågning af personer, der har adgang til minkbesætninger.

DK-VET vurderer, at overvågning af SARS-CoV-2 i mink med henblik på tidlig påvisning af virus vil kræve svælgsvabre fra 60 dyr pr. epidemiologisk enhed to gange ugentligt eller prøver af udåndingsluft fra alle mink 1-2 gange om ugen, hvis der alene overvåges mink.

Vaccine af mink en mulighed, der kræver godkendelse af Lægemiddelstyrelsen

Vaccination af minkbesætninger er en mulighed på linje med vaccination af mennesker, men de eksisterende vacciner til mink er endnu ikke godkendt af Lægemiddelstyrelsen.

Hvis en kommende population af mink derfor skal vaccineres mod SARS-CoV-2, vil der formentlig skulle gives en begrænset dispensation til vaccination eller en tilladelse til en klinisk afprøvning fra de danske myndigheder.

DK-VET vurderer, at det er sandsynligt (66-90%), at vaccination af mink vil reducere risikoen for smitte fra mennesker til den enkelte mink. Derudover er det mindre sandsynligt (10-33%), at vaccination af mink reducerer risikoen for at en minkbesætning smittes fra en smittet medarbejder, og at det er sandsynligt (66-90%), at spredningen af SARS-CoV-2 mellem mink på en besætning vil kunne reduceres ved brug af vaccination.

Usikkerheden forbundet med disse vurderinger er moderat (33-66%), grundet de begrænsede forsøg og erfaringer med brug af vaccine i mink.

Tidlig konstatering af smitte er vigtig – hurtig aflivning et effektivt tiltag

Al smittebeskyttende effekt i forbindelse med håndtering af smittede besætninger vil være stærkt afhængig af udbredelsen af smitten inden for besætningen på tidspunktet for påvisning af virus.

Såfremt infektionen påvises tidligt, vurderer DK-VET, at det er sandsynligt (66-90%), at aflivning af smittede besætninger vil kunne reducere risikoen for smitte fra besætningen.

Såfremt infektionen påvises sent, vurderer DK-VET, at det er mindre sandsynligt (10-33%), at aflivning af smittede besætninger vil kunne reducere risikoen for smitte fra besætningen. Alternativt til aflivning kan besætningen sættes under offentligt tilsyn, med opfølgende smittebeskyttelse, flytterestriktioner for mink og adgangsbegrænsning for personer i smittede besætninger, og oprettelse af zoner omkring besætningen med øget overvågning og flytterestriktioner i zoner.

Effekten af disse tiltag vil afhænge af, hvilke risikoreducerende tiltag, der allerede er sat i værk i alle minkbesætninger, og hvilke ekstra tiltag, der tages i brug i forbindelse med udbrud.

Ingen avlsdyr i Danmark – skal indkøbes eller flyttes fra andre EU lande eller uden for EU

Beslutningen om forbud mod kommerciel hold af mink blev i 2021 forlænget på baggrund af en risikovurdering fra SSI (2021). Der findes derfor ikke avlsdyr i Danmark, der kan udgøre grundlag for en kommende minkproduktion. Det må således forventes, at avlsdyr i givet fald skal indkøbes/flyttes fra andre EU-lande (samhandles) eller fra lande uden for EU (importeres).

Genoptagelse af minkavl i Danmark forudsætter altså, at der indhentes mink fra udlandet til etablering af en ny population.

DK-VET vurderer, at det er meget usandsynligt (0,1-1%) til usandsynligt (1-10%), at en tilfældig udvalgt minkbesætning i en tilfældig udvalgt måned er smittet med SARS-CoV-2, og virus endnu ikke er påvist, og dermed at smittede mink bringes til Danmark. Dette under forudsætning af, at der overvåges efter gældende EU-regler i afsenderlandet. Risikoen kan yderligere reduceres ved test af afsenderbesætningen og af de indkøbte/flyttede mink.

Derudover har beslutningen om at aflive alle danske mink desuden medført afledte effekter, herunder at der ikke længere findes etablerede leverandører af minkfoder i Danmark.

DK-VET vurderer, at det er meget usandsynligt (0,1-1%), at danske mink inficeres via importerede råvarer og minkfoder. Usikkerheden forbundet med denne vurdering er meget lav (5-10%) og primært relateret til usikkerheden omkring risikoen for kontamination af foderet fra smittede personer.

 

Kontakt

Seniorrådgiver Anette Ella Boklund (formand for arbejdsgruppe)
Tlf.: +45 3533 0847
anebo@sund.ku.dk

Professor Søren Saxmose Nielsen
Tlf.: +45 3533 3096
saxmose@sund.ku.dk

Institutleder Birgit Nørrung
Mobil: +45 2224 8823
birgit.noerrung@sund.ku.dk