16. januar 2019

Vildsvinehegn virker som en del af løsningen

Forskere fra Danmarks Veterinære Konsortium har undersøgt effekten af et vildsvinehegn på grænsen mellem Danmark og Tyskland, skriver de i et debatindlæg i Jyllandsposten d. 23. november.

”Ser vi alene på hegnets effekt i forhold til sygdomsspredning og kontrol, vurderer vi, at hegnet vil reducere antallet af vildsvin, der vandrer op over grænsen. Der er ikke tale om, at vildsvin fra Tyskland ikke kan komme til Danmark, for hegnet er dels åbent ved vejpassager, og dels kan vildsvin svømme udenom hegnet langs kysterne. Men vi formoder, at der vil komme betydeligt færre. Hegnet kan naturligvis ikke stå alene som indsats, hvorfor myndighederne forventes at kombinere det med intensiveret jagt på vildsvin i Danmark,” skriver forskerne.

Læs hele debatindlægget hos Jyllandsposten.