Antibiotikaresistens

Den største del af antibiotikaforbruget til dyr går til behandling af grise, og der er i forskningen i det Danske Veterinærkonsortium stor fokus på anvendelse af antibiotika til denne dyreart. Forskningen omfatter blandt andet udvikling af nye vacciner, der kan begrænse eller helt overflødiggøre flokbehandling af grise mod diarre ved fravænning og mod bakterieinfektion i lungerne. Ligeledes undersøges, hvornår det er nødvendigt at behandle mod diarre for at undgå store produktionstab og dyrevelfærdsproblemer, versus at grisenes eget immunsystem kan klare problemet. Konsortiet forsøger også at tilvejebringe forbedrede diagnostiske metoder (kliniske og mikrobiologiske), der kan anvendes som beslutningsværktøjer i forbindelse med iværksættelse af behandlinger, og der forskes i hvilke bakterier, der især er årsag til navlebetændelser hos nyfødte grise. Her forsøger konsortiet, som ved tarmbetændelser, at tilvejebringe bedre metoder til at afgøre, om det rent faktisk er nødvendigt at behandle pattegrisene.

Diarre hos fravænningsgrise forbygges p.t. ved tildeling af zink-oxid til foderet i den kritiske periode efter fravænning. På grund af fare for ophobning af stoffet i naturen udfases brug af dette stof senest i 2022, og der er efterspørges holdbare alternativer. Forskningen inden for konsortiet afprøver effekten af behandlinger af syge dyr med forskellige alternativer til antibiotika, for eksempel bakterievirus og antibakterielle peptider, og der forskes i metoder til at forhindre resistente bakterier i at udtrykke deres resistensgener. Der produceres allerede grise i Danmark helt uden brug af antibiotika, og principper anvendt i denne produktionsform følges nøje, med henblik på at kunne overflytte de bedste principper til den konventionelle produktion.

Methicillin-resistente staphylokokker (MRSA) er udbredt i danske svinestalde. Disse bakterier er uønskede fordi MRSA udgør en mulig trussel mod mennesker med svagt immunsystem, typisk i hospitalsmiljøer og på plejehjem. Konsortiet forsker i hvordan forekomst at disse bakterier kan begrænses hos grise, og hvordan man bedst forhindrer at MRSA bringes fra stalde til det omgivende samfund. Sideløbende holdes øje med forekomst af MRSA hos andre dyrgrupper, herunder også familiedyrene.

Antibiotikaforbrug hos kvæg drives primært af behandling af yverbetændelser hos de voksne køer og lungebetændelser hos kalvene. Konsortiet deltager i det nyetablerede danske center for yversundhed, der har til formål at finde de bedste måder at reducere forekomst af yverbetændelser, og der udføres forskning inden for lungebetændelser hos kalve med henblik på at sikre robuste kalve, der ikke bliver syge, og med henblik på at forbedre de diagnostiske metoder, der kan fortælle hvilke bakterier og virus der er skyld i lungebetændelserne.

Fjerkræproduktionen i Danmark har meget lavt forbrug af antibiotika på grund af høj smittebeskyttelse, udbredt brug af vacciner og god management. Konsortiet deltager i forskningsprojekter sammen med branchen for at sikre at denne gunstige situation kan opretholdes, blandt andet ved at udvikle og afprøve vacciner mod de behandlingskrævende bakterieinfektioner.

Diagnostik af antibiotikaresistens og af de bakterier, der giver anledning til de behandlingskrævende sygdomme, støttes nu om dage i høj grad af informationer fra den fulde DNA sekvens af bakterierne. Genomsekvenser anvendes nu rutinemæssigt som grundlag for artsbestemmelse, antibiotika-resistensprofilering og smitteeftersporing. Konsortiet udfører løbende forskning med henblik på at optimere anvendelsen af disse teknikker i løbende overvågning af antibiotikaresistens hos bakterier fra dyr og mennesker. 

Antibiotikaresistens er et globalt problem. Dansk Veterinærkonsortium støtter forskeruddannelse i lav- og mellemindkomstlande, med henblik på at sikre korrekt overvågning af resistens og deltager i forskningsprojekter med forskere fra udvalgte lande med henblik på at øge forståelsen af resistensproblemet i disse lande.